Hvorfor lave et kulturtidsskrift?

Af Ivan Rod

 

Hvorfor lave et kulturtidsskrift?

REDELIGHEDEN

Om porto og politi, penge og papir

Af Finn Barlby

Den brogede virkelighed

Det er sådan, at kulturtidsskrifternes situation er alt andet end entydig og ligetil. Situationen er kompliceret og broget og flertydig - og på én gang præget af liv og mangfoldighed og lukninger og store økonomiske vanskeligheder: På den en side er det sådan, at det på mange måder er blevet lettere og billigere at producere bøger og tidsskrifter. Den teknologiske udvikling (computerne og de tilhørende layout- programmer og cd-rommerne osv.) har gjort det muligt for snart sagt hvem som helst selv at fremstille / tilrettelægge / layoute et tidsskrift helt frem til punktet lige før trykning og indbinding. Det har skåret toppen af trykprisen. Dertil kommer så, at den nye print-on-demand-teknik yderligere har reduceret prisen en del. Det er med andre ord blevet både lettere og billigere at producere et tidsskrift. På den anden side er det ikke blevet lettere at sælge et tidsskrift, for både markedet og forskellige politiske tiltag har på afgørende vis gjort det sværere:

Det kulørte forlig

Det vil sige:Det er på mange måder blevet vanskeligere og vanskeligere at sælge kulturtidsskrifter i løbet af de sidste 10-15 år. De evindelige nedskæringer i bibliotekernes og skolebibliotekernes budgetter og de ustandselige omlægninger og omprioriteringer har konsekvent ført til kraftigt faldende abonnementstal for de fleste (?!) tidsskrifter. Dertil kommer så, at f.eks. også diverse politiske tiltag har kompliceret og gjort det endnu vanskeligere at være et kulturtidsskrift. F.eks. blev der en sen nattetime for nu efterhånden nogle år siden (i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven) indgået et forlig, der skulle skaffe flere penge til politiet. Pengene blev bl.a. skaffet ved at ændre på bladportoordningen. Det kom til at betyde, at det blev langt sværere at komme med i og forblive i ordningen. Og det kom også til at betyde, at man ikke både kunne være med i ordningen og sælge sine blade i løssalg. Et klart problem og en klar forvridning af markedet.

Det kulturelle vækstlag

Det betyder:

På den ene side at rigtig mange (for ikke at sige overvældende, ja! overvældende mange) kulturtidsskrifter hænger med røven i vandskorpen. Enten er bunden for længst slået ud af kassen. Eller også hænger økonomien rent ud i laser og pjalter. Det er ikke så få tidsskrifter, der allerede har måttet dreje nøglen om - og fortumlet se de forspildte muligheder ligge i ruiner.

Det betyder jo så også på den anden side, at der er store - og større og større - mængder viden og energier og muligheder og potentialer og ressourcer og fantasier og fornemmelser og ... - der (for en tid, i hvert fald) bliver hjemløse og frustrerede og (måske - og i værste fald - (for)bliver) uforløste.

Den dræbende markedsmæssige og politiske udvikling betyder, at et af de helt centrale kulturelle vækstlag - langsomt men konsekvent og sikkert - bliver drænet for det helt basale: ro og rede penge og rigelige ressourcer og et rodnet, der forgrener sig og kan forgrene sig og suge rigeligt med næring til sig og sine - og derfor også kunne være dér og sætte betydninger og betyde noget for andre.

Det handler ikke om de(n) bedst egnedes overlevelse. Det handler - tværtimod - om at blive til og være en del af et meget større og rigere og skabende og udviklende og oplysende mulighedsfelt.

 

“... han vilde ordentlig ud i Verden. Og det kom han og det kom de Allesammen;, og Skaarene af Pengegrisen kom i Bøtten, men paa Skabet selv stod igjen næste Dag en ny Pengegriis af Leertøj, der var endnu ikke en Skilling i den, derfor kunde den heller ikke rasle, deri lignede han den anden, det var altid en Begyndelse - og med den vil vi ende!”

(H.C. Andersen: Pengegrisen).

 

Det utroligste - kulturtidsskriftet som Fugl Føniks.

Note: Se også Finn Barlby: Den tidsskriftskulturelle redelighed. I: BUM 1-2/97. Side 3-4.

Gå til toppen af siden